FRIVILLIG PÅ SUMMERCAMP 2023
Vil du glæde en gruppe børn og unge imellem 12 og 17 år i 5 dage i sommerferien, så vær med til at lave den fedeste Summercamp!
Vi søger frivillige til vores workshops og til at afholde campen i uge 27.
Hvad kræver det?
Det kræver at du har tid, lyst og vil skabe gode oplevelser!
Campen foregår over tre dage med workshop, spisning, aktiviteter og med overnatning for børn og unge. Derfor er der brug for mange slags frivillige. Nedenfor har vi beskrevet tre slags frivillige, som der er behov for og hvad det kræver:
Workshop-tovholdere:
Du har en workshop som du tænker det kunne være fedt at ca. 10 børn kunne fordybe sig i en, to eller alle tre dage. Du sørger for indkøb af materialer(bare rolige, vi har et budget!) og for at alle kan følge melde ind alt efter niveauer af interesse: Nybegynder, øvede og eksperter.
Workshop- techsupport:
Enhver workshop har brug for ekstra hænder. Enten kender du teknologien fra egen erfaring eller har sat dig ind i materialet som tovholderen har sendt op til campen. Uanset hvad så føler du dig klædt på til at kunne hjælpe med det generelle, så tovholderen kan gøre det specifikke. Du er en uvurderlig hjælp på workshoppen. Også hvis der opstår gængse tekniske udfordringer med computere, strøm eller andet.
All-around frivillig:
Hvad enten du har kreative input, hjælper med indkøb og opstilling af snacks, sørger for at børn og unge finder deres seng til tiden, arrangerer fællesaktiviteter eller småsnakker med de unge i pauserne, så er du glad, frisk og med på det hele. Du er her for at skabe en god stemning, træde til når det bliver lidt hårdt for de unge, og du ved at det vigtigste på campen er sammenhold og gode oplevelser. Og dem er du med til at skabe.
Måske er det dig som sørger for at alle har en god og tryg oplevelse med at køre med bus fra KBH til Hobro. Måske er det dig som sørger for at morgenvækningen er noget helt særligt på Coding Pirates Summercamp. Måske er det dig som hjælper med til at alle bliver set og hørt.
Og du må gerne være en blanding af det hele!
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os på [email protected]