Sådan opretter du en afdeling

Forside » Forening » Opret afdeling

Ønsker du at oprette en Coding Pirates-afdeling i din by eller kommune? Så har vi lavet en kort guide til, hvad du skal have med i dine overvejelser, samt hvad det kræves.

» Skal jeg oprette en forening eller en afdeling?

5 trin: Sådan opretter du en afdeling

1. Tag kontakt og bliv klædt på

Først og fremmest skal du kontakte Coding Pirates-Sekretariatet om et møde. Møderne handler om at informere jer så godt som muligt samt møde den lokalforening, som I kommer til at arbejde sammen med.

Bestyrelsen i lokalforeningen skal herefter godkende den nye afdeling. Det er forskelligt fra forening til forening, hvordan dette foregår i praksis.

» Se kontaktinformationer på afdelinger og foreninger

Begge møder skal klæde jer på samt understøtte jer i oprettelsen af afdelingen.

2. Saml en opstartsgruppe

Herefter er det en god idé at samle en opstartsgruppe af en fire-fem personer, som er klar på at give den gas i en opstartsperiode på ca. et halvt år. Det er en klar fordel, hvis størstedelen af opstartsgruppen ønsker at fortsætte i afdelingen efterfølgende, men det er ikke en betingelse. Det er vigtigt, at I har en god fordeling af kompetencer i gruppen. Netværk, bestyrelsesarbejde, kodning/maker, marketing, pædagogik og didaktik er eksempler på kernekompentencer i Coding Pirates.

Som en del af en ny forening er det en god idé, at én eller flere fra afdelingen orienterer sig mod bestyrelsesarbejdet i den lokalforening, som I hører under. Det er igen ikke en betingelse, men det er en klar fordel, så afdelingernes interesser varetages. Alternativt kan I være i løbende dialog med formanden eller de øvrige bestyrelsesmedlemmer for lokalforeningen.

3. Find en lokation

I denne fase skal der findes en lokation, som I kan tilknyttes i forbindelse med afholdelelsen af klubaftenerne. Biblioteker, Makerspaces, skoler, virksomheder og mange andre steder har vist sig at være gode placeringer, hvor man i samarbejde med lokale kræfter får de bedste betingelser for at drive foreningens arbejde.

» Læs om overvejelser i forbindelse med valg af lokation

4. Forberedelse

Nu går det forberedende arbejde i gang, og holdet af frivillige mødes og planlægger sæsonen samt finder en opstartsdato. Derefter skal det overvejes, om der skal indkøbes materialer. Mange har stor succes med at række ud til lokale virksomheder, som ofte gerne vil donere udstyr eller en mindre sum penge. Alternativt kan I spørge lokalforeningens andre afdelinger, om de har noget materiale I kan låne eller helt overtage.

» Læs om lokal kontakt og samarbejde

Men ingen klubaften uden medlemmer. Der kan derfor afholdes et hvervningsevent for at tiltrække børn og unge samt nye frivillige. Eventet kan afholdes som et enkeltstående event eller i forbindelse med en lokal messe, som bringer mange børnefamilier ud. Det kan være svært som ny afdeling at tiltrække folk på egen hånd, så benyt jer endelig af sådanne messer og events.

5. Opstart af klubaftenen

Så er I klar til at invitere nye pirater til jeres første klubaften!

Benyt jer evt. af “tag en ven med”-metoden, hvor både børn og voksne opfordres til at tage en ven under armen. På den måde er det ofte sjovere og mindre grænseoverskridende at starte til noget nyt, og man oplever ofte, at man hurtigere knytter sig til foreningen. Og så er det en af de letteste måder at få nye medlemmer på.

Når I har tilstrækkeligt med børn og unge tilmeldte, så er det blot at gå i gang med de IT-kreative aktiviteter.

Når foreningen er stiftet, skal den nystiftede forening hurtigst muligt fremsende:

  1. Gældende vedtægter
  2. Referat fra stiftende generalforsamling
  3. Kontaktoplysninger på formand, kasserer og afdelingskaptajn

Kontakt os

Mail:  [email protected]
Telefon:  27 83 65 25

Kontakt os på Slack

Det er også muligt at kontakte Sekretariatet på Slack:

Er du ikke frivillig endnu?

Hvis du endnu ikke er frivillig i Coding Pirates, så kan du læse mere om Coding Pirates som organisation her, og om at være frivillig her, hvor du også kan skrive dig op til at blive frivillig.

Hjælp os med at blive bedre

Hvis du har tilføjelser, rettelser eller input til Frivilligportalen, så send dem gerne til [email protected]

Coding Pirates Denmark
Sverigesgade 20, 1. sal
5000 Odense C
[email protected]
+45 27 83 65 25

Mandag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-13

CVR: 35552316

Privatlivspolitik