Hvordan fungerer det?

Mindreårige i Coding Pirates bestyrelser

 

Coding Pirates er en samfundsengagerende børne- og ungeorganisation. Det betyder, at der skal være plads til, at piratbørn kan tage del i beslutninger og driften af lokalforeningen. 

 

Sådan forholder I jer til børn i bestyrelsen:

Ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) skal Coding Pirates være opmærksom på følgende:

 

En forening er en selvstændig juridisk person, der er forskellig fra de enkelte foreningsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer. Det er derfor også foreningen og ikke de enkelte medlemmer, som indgår en kontrakt, som opretter en bankkonto, som optager et lån eller som modtager tilskud fra offentlige myndigheder eller private fonde mv. Der er derfor ikke noget til hinder for at mindreårige vælges ind i bestyrelser. 

 

Der er ikke formelt noget til hinder for at vælge en formand eller kasserer, der er under 18 år. Men det kan dog godt medføre nogle praktiske problemer, da det ofte er formand og kasserer, der tegner foreningen overfor banken, som betaler regningerne, søger kommunen om tilskud mv. Da disse kan kræve at det er en myndig person, der tegner foreningen overfor dem kan det derfor af praktiske årsager være nødvendigt at finde et andet bestyrelsesmedlem, der er fyldt 18 år, og som kan overtage tegningsretten på vegne af kassereren. 

 

Mindreårige kan også godt pådrage sig erstatningsansvar på lige fod med myndige bestyrelsesmedlemmer, ligesom mindreårige over 15 år i yderste konsekvens kan straffes for eventuelt strafbare handlinger som de har medvirket til som led i deres bestyrelsesarbejde.

Har du spørgsmål til dette, kan du kontakte sekretariatet. Sørg gerne for at stille spørgsmål i god tid, da det kan forekomme, at spørgsmålet skal forbi DUF.

Hjælp os med at blive bedre

Hvis du har tilføjelser, rettelser eller input til Frivilligportalen, så send dem gerne til [email protected]

Coding Pirates Denmark
Kochsgade 31D, 2.
5000 Odense C
[email protected]

CVR: 35552316

Privatlivspolitik